Energistyrelsens anbefaling og status i ordningen

Nyhedsbrev, 7. september 2022
Energistyrelsen anbefaler firmaer fra Fjernvarmens Serviceordning

Energistyrelsen anbefaler, at boligejere, der gerne vil skifte til fjernvarme, får anlægget installeret og indreguleret af et servicefirma, der er medlem af Fjernvarmens Serviceordning. Det anbefaler de på deres hjemmeside i forbindelse med opfordringen om at skifte til fjernvarme for en driftssikker, klimavenlig og billig kilde til opvarmning.

Det kan I som medlemmer være stolte af, da Energistyrelsen dermed anbefaler jeres firma over andre. Som servicefirma i ordningen kan I med stor fordel gøre jeres kunder opmærksomme på, at I er medlem af Fjernvarmens Serviceordning. Der er stor markedsføringsværdi i, at Energistyrelsen anbefaler firmaer som jeres, fordi I har stor faglighed og står for kvalitetssikret fjernvarme.

Energistyrelsen gør også opmærksom på, at det ikke er alle fjernvarmeselskaber, der bruger servicefirmaer fra ordningen. Derfor er det vigtigt, at fjernvarmeselskaber i ordningen henviser til, at I anbefaler at benytte servicefirmaer, som er medlem af Fjernvarmens Serviceordning. På den måde skiller I jer ud som fjernvarmeselskab, samtidig med at der skabes opmærksomhed omkring servicefirmaerne i ordningen.

Opdatering af indberetningssystemet

Besøgslistefanen i indberetningssystemet er blevet opdateret og er nu mere overskuelig på baggrund af nye funktioner og generel optimering. 

Listen viser de opgaver, der er gået over dato, og den nye opdatering gør, at der er flere filtreringsmuligheder, så du lettere kan finde det, du søger. Det er også blevet nemmere at få direkte adgang til kundeinformationer, da vi har implementeret links på siden. Listen er også blevet mere overskuelig at finde rundt i, fordi vi har foretaget flere forskellige visuelle ændringer, som giver et bedre overblik. 

Hele listen kan nemt eksporteres i Excel-format, så du nemt kan tilgå den og tilpasse eller udskrive den. 

Vi håber, at I tager godt imod de nye ændringer. Hvis I har nogle forslag, så er I velkomne til at henvende jer til sekretariatet, så vi er sikre på, at listen tilgodeser jeres behov. 

20% flere serviceaftaler indgået sammenlignet med forrige år

I år er der pt. blevet indgået 20% flere serviceaftale i forhold til samme tidspunkt sidste år, og det er en rigtig god fremgang og et rigtig godt stykke arbejde!

Der er stort fokus hos kunderne på energirigtig drift og driftsøkonomi, så det er vigtigt, at alle medlemmer af ordningen får fulgt op på kundehenvendelser og generelt informeret kunderne om fordelende ved at få foretaget regelmæssig service af installationerne.

Husk at det også er vigtigt, at I får lavet Vedligeholdelsestjek, selvom I har travlt, for at sikre at boligejernes fjernvarmeanlæg fortsat fungerer effektivt og energioptimalt.

Følg vores LinkedIn og hold dig opdateret

Husk at Fjernvarmens Serviceordning har en profil på LinkedIn, hvor du kan holde dig opdateret på, hvad der foregår i ordningen. Vi deler nyheder samt laver opslag om tiltag og kurser i ordningen, og du har ligeledes mulighed for at følge os, når vi deltager i forskellige messer.

Følg vores profil på LinkedIn her

Certifikatkurser

I øjeblikket afholdes der certificerings- og recertificeringskurser i Fjernvarmens Serviceordning. Kurserne sørger for, at alle ordningens medlemmer er certificerede og sikrer kvaliteten i ordningen. Certifikatet viser kunder, at servicemontører i ordningen har særlig ekspertise inden for fjernvarme. 

Husk at de næste kurser afholdes på følgende datoer: 


Fjernvarmeanlæg – certifikat mindre ejendomme (48899)

  • Syddansk Erhvervsskole, Odense  14. september
  • EUC Sjælland, Næstved – den 10. oktober
  • TECHCOLLEGE, Aalborg – den 20. oktober
  • Syddansk Erhvervsskole, Odense  24. oktober
  • Mercantec, Viborg – den 21. november
  • Aarhus Tekniske Skole – den 21. november
  • Tilmeld dig et certificeringskursus her

 

Fjernvarme recertificering – mindre ejendomme (48901)

 

Du kan også læse mere om kurserne på ordningens hjemmeside her.