Aut. VVS og Klimaservice, Carl Nielsens Eftf. A/S er en af de servicefirmaer, der har lavet flere tusinde hovedeftersyn og vedligeholdelsestjek, siden de blev registreret under Fjernvarmens Serviceordning i 2010. Johnny Pedersen, firmaets ejer, har gjort fjernvarmeservice til en af sine kerneforretninger og taler varmt om ordningen:
”Det giver mange vindere, når eftersyn og vedligehold af fjernevarmeinstallationer er sat i system: kunderne er glade, fordi deres anlæg kører, som det skal, og de får mest mulig fjernvarme for pengene. Fjernvarmeværket får optimeret driften og sparer på energien. Miljøet bliver skånet, og servicefirmaer som vores har masser at lave.”
Samarbejdet mellem servicefirmaerne og fjernvarmeselskaberne er afgørende
Når Aut. VVS og Klimaservice, Carl Nielsens Eftf. A/S servicerer sine kunder, sker det i samarbejde med FORS Forsyning. Værket opkræver kunden et mindre beløb over varmeregningen hver måned og afregner så med servicefirmaet for arbejdet med vedligeholdelsestjek og hovedeftersyn.
Servicefirmaet indberetter alle detaljer online til Fjernvarmens Serviceordning, og værket har dermed adgang til
alle oplysninger om det enkelte anlæg hos kunden. Det er med til at skabe tillid.
”Vores samarbejde med FORS Forsyning fungerer rigtig godt. De ved, hvad vi kan, og henviser til os, både når der kommer nye kunder, og hvis der er noget akut, som skal laves,” fortæller Johnny Pedersen.
Høj faglighed giver glade kunder
På baggrund af firmaets lange erfaring med fjernvarmeservice ved han, hvor afgørende bl.a. den rigtige indregulering, den rigtige ventilstørrelse og nye termostater er, for at fjernvarmen udnyttes bedst muligt. Den faglighed er noget værd. Kunderne bliver glade for stabil og effektiv varmeforsyning, og glade kunder er også mere tilbøjelige til at få lavet andre vvs-opgaver hos deres fjernvarmeservicefirma. Det er en af grundene til, at Johnny Pedersen holder fast i Fjernvarmens Serviceordning.
”Det giver ro på, når vi har faste serviceaftaler for flere år ad gangen. Oveni kommer så, at serviceaftaler er med til at fylde ordrebogen på andre områder, fordi de giver os en god og jævnlig kontakt til kunderne,” forklarer han.
Montørbeviset gør en forskel
At være certificeret servicemontør under Fjernvarmens Serviceordning indebærer, at man gennemfører et fjernvarmekursus hvert tredje år og består en prøve. Uden det intet montørbevis.