Om ordningen
Fjernvarmens Serviceordning tilbyder kvalitetssikrede serviceeftersyn af fjernvarmeanlæg. Ordningen specificerer en række overordnede tekniske krav og specifikationer til hvert eftersyn, der kun udføres af servicemontører med særlig ekspertise inden for fjernvarme.
Læs mere om ordningen i vores jubilæumshæfte.
Ved hovedeftersynet tjekker servicefirmaet både din installation, din bolig og dine forbrugsvaner. Alle fjernvarme-
installationer i huset bliver efterset, testet og justeret. Lige fra hovedinstallationens forskellige dele til
radiatortermostaterne og gulvarme.
Servicefirmaet gennemgår også selve boligen for at vurdere dit energiforbrug. For eksempel tjekkes isolering, vinduer
og radiatorstørrelse. Endelig får du en grundig vejledning i, hvordan gode vaner kan holde på varmen – og samtidig
holde varmeforbruget nede.
Som en del af serviceaftalen får anlægget et vedligeholdelsestjek – typisk hvert andet år – så du ved, alt er justeret og
virker, som det skal.
Hvem står bag?
Brancheorganisationerne TEKNIQ, ARBEJSGIVERNE og Dansk Fjernvarme etablerede i foråret 2005 sammen med Teknologisk Institut den landsdækkende serviceordning for kvalitetssikrede fjernvarmeeftersyn. Den daglige drift af ordningen varetages af sekretariatet.